Flødekarameller

flødekarameller

Fødekarameller med smag

Dansk håndværk har en stolt tradition for at være af god og solid kvalitet. De forskellige håndværksfag har altid været taget alvorligt herhjemme og været præget af god uddannelse og faglig dygtighed. Uanset om det drejer sig om mesterlære eller tekniske skoler, så er danske håndværkere blevet uddannet og trænet i deres fag, i de fleste tilfælde i omkring 4 år, inden de kunne kalde sig murer, maler eller møllebygger.

Selv om lærlinge før i tiden brugte en del af sin arbejdsdag på at løbe til købmanden for at købe bajere, eller feje efter svendene, så kom alle lærlinge igennem et forløb med både undervisning, instruktion og praktisk læring. Man skulle kende sit fag til punkt og prikke, for endeligt at kunne få sit svendebrev. Svendeprøven var et kvalitetsbevis, og nogle blev endda præmieret med enten guld-, sølv-, eller bronze-medalje, hvis de udførte svendeprøven til ‘UG og slange’, som man sagde dengang.

Dansk håndværk har handlet om faglig stolthed. Arbejdsopgaver er per tradition blevet udført omhyggeligt og med stor kvalitet. Man kan jo se det på alle de gamle bygninger der findes rundt om i landet, lige fra den solide murermestervilla og det fine stråtag på bondehuset – til messingtage på betydningsfulde bygninger eller sirligt udførte ornamenter i træ eller ædle metaller, udført af en faguddannet ‘gørtler’ eller ‘dekupør’. De sidstnævnte to, er gamle håndværksfag som vi dårligt kender til i dag – håndværksfag som vi er ved at miste.

 

Gamle speltbrød & håndlavede Flødekarameller

Og det med at miste gamle håndværk, er blevet til et relevant tema i dag. Fagfolk som håndskomagere, træbådebyggere og bogbindere, er stort set ikke til af finde i dag. Hurtige og billige maskinløsninger er blevet almindeligt for at kunne producere hurtigere og til mere konkurrencedygtige priser – men det er også med til at presse de gamle kvalitetshåndværk ud af markedet. Man er begyndt at stille spørgsmålstegn ved, om vi i fremtiden vil være i stand til at renovere vore gamle bygninger, hvis de gamle og traditionelle fag efterhånden uddør.

Flere er dog begyndt at få både øjne og bevidsthed op for de gamle håndværk. Bagere er begyndt at bruge gamle opskrifter med specielt mel og gær, for at kunne tilbyde gode kvalitetsbrød som det næppe er muligt at fremstille i en bake off-ovn. Gamle karamelkogerier er også dukket op igen, som fx www.karamelleriet.com, der fremstiller lækkerier som flødekarameller eller chokoladekarameller, alt sammen efter gamle metoder og håndlavet fra egen produktion. Også gamle og typiske kvindefag som vævning, brodering og knipling er begyndt at blomstre op igen.

Måske det er den digitale tidsalder vi lever i, der giver os lysten tilbage, til at fremstille noget ved egen kraft – og at kvalitet trods alt aldrig går af mode.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *